Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Hanegal

31 May 2014, 22:17

Bare et lille eksperiment - en måde at lave en hane der galer om morgenen, når solen står op.

Jeg har placeret den midt på runway'en i Nordborg.

Lyden er ikke genial, den er kun til eksperimentalbrug. "Rooster.txt" er tabellen med solopgangstider, som jeg har brugt til at time controllerne, én placement pr. måned. Hanen galer i 3 min. hver morgen, et antal gange afhængig af hvor søvnig den er ... i gennemsnit 6 gange på de 3 minutter.

Det ville naturligvis være bedre med en mere "finmasket" solopgangstabel, men én controller placement pr. måned må være nok synes jeg. :)

Jeg kan ikke huske nøjagtig hvordan det er med sommertid i FSX; jeg har lavet skiftet ved månedsskifte, det er ikke helt rigtigt, det skifter dato år for år. Men jeg mener at kunne huske at FSX også "snyder" med skiftedatoen.

Jeg har også gang i et eksperiment med et tårnur, med hel- og halvtimeslag.

(Hvis effekten skal bruges et andet sted end Nordborg får man naturligvis brug for en almanak for at få de lokale solopgangstider - der står et link i "Rooster.txt" til en dansk online almanak.).

EDIT: Den tilføjede zipfil med eksemplet er slettet fra denne post, den korrigerede version er tilføjet to poster længere nede!
Last edited by Penz on 01 Jun 2014, 15:47, edited 2 times in total.
- Jens Peter "Penz" Pedersen

Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Re: Hanegal

01 Jun 2014, 13:03

Jeg huskede lidt forkert mht. FSX og sommertid, men FSX's "virkelighed" er lige så underlig som min så vidt jeg kan se:

Skift til sommertid: Natten mellem 27. og 28. marts, undtagen skudår, hvor det er natten mellem 26. og 27. marts (samme "day of year" sjovt nok. ;) ).
Skift til vintertid: Natten mellem 25. og 26. september, undagen skudår, hvor det er natten mellem 24. og 25. september (se ovenfor, samme sag ...).

Jeg vil lige rette mit eksempel til, så det passer med FSX. Skal nok poste en revideret hane senere i dag.
- Jens Peter "Penz" Pedersen

Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Re: Hanegal

01 Jun 2014, 15:46

Her er hane version 2, der så godt som teknisk muligt følger FSX's danske sommertid, og månedstabellen for solopgang i Nordborg.

Jeg har jo ingen mulighed for at lave tjek på skudår (eller "day of year" for den sags skyld ...), hverken i BGL'en eller i .fx koden, så der er altså én dag hvert fjerde år hvor hanen sover en time for længe, og én, hvor den står en time for tidligt op. ;)

(Jeg slettede min oprindelige attachment fra første post, den her er den rigtige.).
Attachments
jpp_roosters.zip
(97.39 KiB) Downloaded 129 times
Last edited by Penz on 02 Jun 2014, 00:41, edited 4 times in total.
- Jens Peter "Penz" Pedersen

Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Re: Hanegal

01 Jun 2014, 16:42

Noget andet, der kunne være meget fint at have, er en kirkeklokke, der ringer solen op og ned.

Nu til dags kører næsten alle daglige ringninger på automatik, efter et meget simpelt tidsskema, mange steder fast kl. 0700 og 1900. 2 minutter bimlen plus 3x3 bedeslag.

Desværre kan man ikke ringe til gudstjeneste om søndagen i FSX, fordi man ikke kan tjekke på ugedag i en placement (man kan via SimConnect - eller hvis man er en XML gauge, haha!).

Men resten skulle være lige til højrebenet. :)
- Jens Peter "Penz" Pedersen

Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Re: Hanegal

01 Jun 2014, 19:41

Jeg kunne se, at hanen ikke var downloadet endnu, jeg sneg lige et par "forbedringer" ind, så det nu er en komplet EKNB plugin.

Nu står der en hane på nærmeste gård nordvest for flyvepladsen (7-800 m væk), og en anden sydøst for flyvepladsen (lidt tættere på). Så er der dømt "sangerdyst i stereo" 3 minutter hver morgen, hvis man holder på runway'en. :)
- Jens Peter "Penz" Pedersen

Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Re: Hanegal

02 Jun 2014, 00:36

En kirkeklokke

Som specificeret ovenfor, bimler to minutter efterfulgt af 3 gange 3 bedeslag, daglig kl. 0700 og 1900.

Jeg tror nok jeg har ramt placeringen nogenlunde, 10 meter oppe i Nordborg kirkes tårn. Den kan høres langt væk.

Det sjove ved denne her lydeffekt er controlleren, som for en gangs skyld ikke er den mindste smule "random"! Den afvikler en nøje styret sekvens af klokkelyde, timet med 1/100 sekunds nøjagtighed.

Jeg har valgt at bruge to korte samples, én med to klokkeslag der passer perfekt til en "bimleloop", og så en anden, hvor klokken klinger ud. Sidstnævnte sample bliver både brugt som afsluttende klokkeslag i "bimleloopet" og som bedeslag.
Attachments
jpp_churchbell.zip
(465.88 KiB) Downloaded 69 times
- Jens Peter "Penz" Pedersen

John
Site Admin
Posts: 1417
Joined: 05 Sep 2010, 00:12
Location: Aarhus, Denmark
Contact: Send private message Website

Re: Hanegal

02 Jun 2014, 23:49

Fantastisk! Jeg har lige lavet en hurtig test af dine haner og kirkeklokker, og begge dele "lyder til" at virke efter hensigten. Det må være første gang nogensinde, at der høres danske kirkeklokker i Microsoft Flight Simulator :mrgreen: Godt gået, Jens Peter! DIn controller til kirkelklokkerne ser ud til at være et stykke højere matematik!

Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Re: Hanegal

03 Jun 2014, 10:51

Jeg mener, at det var den tyske avantgardekomponist Karlheinz Stockhausen der engang sagde noget i retning af "... It is while I work that I discover new things ...".

Sådan er det også med lydene, jeg lærer mere og mere om hvordan man kan bruge dem. :)

Controlleren til kirkeklokken er ganske rigtigt et lille "gennembrud" mht. at styre en sekvens, timingen er bestemt af de sidste to parametre i kaldene af effekterne, "delay min" og "delay max". Disse parametre styrer, hvor lang tid der går fra controlleren "kører igennem listen" (det sker næsten øjeblikkeligt) og til effekten aktiveres. For at gøre timingen stram, som er ret nødvendigt når man skal loope samples, er de to parameterværdier sat ens, så "delay" bliver en fast værdi.

Samme konstruktion bør kunne anvendes til en masse andre timede forløb af effects, ikke kun begrænset til lyd-effekter.

Lyde er bestemt noget jeg selv vil bruge i scenery fremover (jeg skal se at komme videre med EKTS, og jeg har også forelsket mig lidt i EKHV, på grund af det funky "kontroltårn" ...).

Jeg skylder både Lars og dig megen tak for at jeg har fået inspiration til at opdage et lille hjørne af FS special effects!
- Jens Peter "Penz" Pedersen

John
Site Admin
Posts: 1417
Joined: 05 Sep 2010, 00:12
Location: Aarhus, Denmark
Contact: Send private message Website

Re: Hanegal

03 Jun 2014, 11:47

Penz wrote:Lyde er bestemt noget jeg selv vil bruge i scenery fremover


Du skynder dig bare at tage EU-patent på teknikken, kalde det "Sound Flow", og så er den hjemme ... :mrgreen:

Penz
Posts: 419
Joined: 15 Mar 2014, 19:15
Location: Ca. 0,002 grad øst for Bazar Vest.
Contact: Send private message

Re: Hanegal

03 Jun 2014, 12:08

Nej men jeg har tænkt mig at tage patent på animerede gylletanke, under navnet "GylleFlow"! :P
- Jens Peter "Penz" Pedersen

KAPTEJNLN
Posts: 228
Joined: 05 Feb 2011, 15:38
Contact: Send private message

Re: Hanegal

03 Jun 2014, 22:13

HA HA lol :D
Lars N.

whish you all a plesent flight

Return to “Add-on development”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests


 

 

cron